Ugens ord og vendinger - uge 45

Ugen stod i saftevandens tegn. En saftevand, der senere udløste en sand citronmånestorm mod Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Avisreferater er gode, men intet er så sigende som den originale saftevandstekst, der stod at læse i Dansk Folkepartis blad:

Først blev den gratis kaffe, saft og småkager eller frugt afskaffet hos mange praktiserende læger, fordi patienter med indvandrerbaggrund tog hele familien med i venteværelset og fl ittigt brugte den gratis forplejning. Samme adfærd lukkede besøgsforplejningen på sygehuse og hospitaler. Til stor utilfredshed blandt etnisk danske patienter. (Dansk Folkeblad, nr. 6, 2010, s. 6)

Det var indledningen til en artikel, der senere citerede en patient for disse udsagn:

 

På Næstved Sygehus står jeg for første gang i mit liv ansigt til ansigt med et dilemma jeg helst ville undgå, men nok forventede, at jeg ville støde på før eller siden – en kvinde med et religiøst tørklæde. Dette tørklæde er et symbol, der for mig, og mange andre står for undertrykkelse og intolerance, og jeg mener hverken, at der er noget odiøst, eller ekstremt i at jeg siger fra på det grundlag. Patienten beder om at få lov til tale med en anden læge. Den forespørgsel vakte vrede, men der kom dog en dansk læge til stede. Han giver (navn) et ultimatum: Enten lader hun sig undersøge af den tørklædeklædte læge, eller hun bliver ikke opereret Senere spørger min kontaktperson, som jeg er tilknyttet under indlæggelsen, om jeg er racist, beretter (navn). - Det her havde jo slet ikke noget at gøre med racisme men er en politisk holdning. Jeg er i opposition til alt, hvad islam står for, og jeg vil ikke opereres af en muslim, som kan bekende sig til islam. Sådan er det, siger hun, som mener, at muslimer gennem en alt for lang årrække har fået positiv særbehandling på danske sygehuse. Hun undrer sig over, hvorfor det er så stort et problem, at hun også beder om at få det. (Dansk Folkeblad, nr. 6, 2010, s. 6)